Arrangement

Find ud af, hvilken uddannelse du skal tage, hvis du vil tjene mange penge!

Har du nogle seje skills og kan du finde ud af at bruge dem? Hvis du har det, er du allerede godt på vej til en fed karriere, hvor du kan tjene gode penge. Hvis du ikke ved, hvad det lige præcis er, at du er god til eller hvilken uddannelse du skal tage, så synes vi du skal komme til Copenhagen Skills i Bella Center den 26. og 27. oktober.

Prøv virtual reality og møde ambitiøse håndværkere

Hop ind i en virtual reality og find ud af, hvordan det er, at arbejde i den maritime industri. Mød lærlinge fra automatiktekniker-, bådebygger-, og industriteknikeruddannelsen og hør, hvorfor de synes, det er fedt at være maritim håndværker. Du kan også deltage i en konkurrence, og få muligheden for at vinde præmier.

Hvis det lyder fedt, så kom forbi Fremtidens Maritime Håndværker og World Careers stand, til Copenhagen Skills! 

Hvad er Copenhagen Skills?

Copenhagen Skills er et uddannelsesevent, hvor du kan prøve kræfter med forskellige håndværk og deltage i en masse konkurrencer. Eventet er åbent for udskolingselever, forældre og lærere, der gerne vil høre mere om erhvervsuddannelserne. Sidste år var der 25.000 besøgende forbi Copenhagen Skills!

Læs mere om Copenhagen Skills her

Kom og få indflydelse på analyse i FMH

Vi er i Fremtidens Maritime Håndværker i øjeblikket i gang med at udarbejde en vigtig og spændende analyse i samarbejde med Oxford Research. Analysen nærmer sig nu afslutningen. Partnere og interessenter i projektet er derfor blevet inviteret til workshop, for at komme med kommentarer til analysen og få indflydelse på det endelige resultat. Workshoppen finder sted den 15. august 2016.

Formålet med analysen

Først og fremmest har analysen til formål at lave en kortlægning af den maritime industri og servicevirksomhed. Desuden skal analysen undersøge, hvilke kompetencer den maritime industri og servicevirksomhed efterspørger hos elever og lærlinge fra erhvervsskolerne. Dette vil blandt andet skabe et indblik i, hvordan erhvervsuddannelserne bedre kan målrettes til det maritime erhverv.

Da et af målene for projektet også er at oprette 200 flere praktikpladser hos den maritime industri og servicevirksomhed, vil analysen undersøge praktikpladssituationen og den maritime industri og servicevirksomheds syn på, hvad en maritim håndværker er og hvad en maritim håndværker skal have af særlige kompetencer.

Workshop hos M/S Museet for Søfart

Til workshoppen vil Oxford Research præsentere det første udkast til den endelige rapport. Deltagerne af workshoppen vil få mulighed for at komme med kommentarer og udtalelser omkring resultater og problemstillinger, der præsenteres til workshoppen. Det er derfor en stor mulighed for at kunne få indflydelse på den endelige rapport.

Vind i sejlene til Folkemødet 2016

Fremtidens Maritime Håndværker har været til Folkemødet på Bornholm, hvor Thomas Rindel satte Den Brændende Platform i gang som en del af Innovation Camp 2016. Her skulle elever og lærlinge fra forskellige erhvervsuddannelser undersøge, hvilke velfærdsteknologiske produkter eller løsninger, der kan hjælpe sårbare flygtninge i den første tid i en interimistisk flygtningelejr. Produktet eller løsningen havde til formål at afhjælpe utryghed og/eller lindre fysiske eller psykiske skader og traumer.

Derudover blev der stillet fem krav til løsningerne:

  • Det skal være flytbart og kunne rummes i en container, der kan fragtes på et skib.
  • Det skal kunne tåle rystelser og temperatursvingninger.
  • Det skal betjene sig af alternativ energikilde.
  • Det skal kræve et minimum af vedligeholdelse.
  • Det skal være selvinstruerende og/eller automatiseret.

Eleverne blev inddelt i syv grupper, som i løbet af ugen arbejdede benhårdt på deres løsninger. Du kan læse meget mere om ugens forløb her.

I fredags blev de syv løsninger præsenteret, der blev givet feedback, vinderholdet blev fundet, som efterfølgende blev interviewet af Anders Lund Madsen.

De syv seje løsninger

Niveauet var højt hos alle syv grupper, der var kommet frem til nogle virkelige gode og seje løsninger.

Gruppe 1
Gruppe 1
    Gruppe 1: ISU enhed (information screening unit). Via et armbånd og en ISU enhed, bliver flygtninge hjulpet med at finde savnede familiemedlemmer, de får oplysninger om helbred og deres lægebehandling bliver gemt og lagret via armbåndet.
Gruppe 2
Gruppe 2
    Gruppe 2: Malaria screening unit. Denne enhed skulle hjælpe med at screene flygtninge i malariaramte områder.
Gruppe 3
Gruppe 3
    Gruppe 3: RES bag (Rescue bag). En mobiltaske, som kan sendes i containere (740 stk. pr. unit). Tasken har hjul og er til nødhjælpsarbejdere, som kan bruges til at transportere vand, murbrokker osv. Sætter man to sammen, kan de bruges som en båre. Desuden indeholder tasken nødrationer, solceller, førstehjælpskasse og kommunikations redskaber, så man kan kommunikere med omverdenen.
Gruppe 4
Gruppe 4
    Gruppe 4: Content En mobil enhed der er pakket i en container. Når den aktiveres vha. en kompressor og sakselifte, bliver den til et stort telt på 1500 kvadratmeter. Solceller sikrer energi og regnvand samles via teltdugen. Desuden er der et mobilt rensningsanlæg i containeren, som kan rense 1200 liter vand i timen.
Gruppe 5
Gruppe 5
    Gruppe 5: CHEER Målgruppen er flygtningebørn og deres familier. Det er en stor legeplads med diverse aktiviteter, bl.a. vipper, rutsjebaner og gynger. Derudover er der køkken og spisepladser. Den indeholder en biograf til fremvisning af diverse film og et lokale til undervisning. Til at levere energi bruges en generator, men solceller supplerer. Det hele er konstrueret med containermoduler.
Gruppe 6
Gruppe 6
    Gruppe 6: Lægerobot Målet er at automatisere det første lægetjek. Flygtninge vil blive guidet gennem en container med infoskærme, der taler alle sprog. De vil guides hen til en lægerobot, som tager en blodprøve for at undersøge for diverse sygdomme. Desuden vil den lave en DNA test for at kunne sammenføre familier.
Gruppe 7
Gruppe 7
    Gruppe 7: ICALM (Information Centre Aid Logistics Modules) Målet er at samle information om flygtninge og give information til dem. Dette er for at hjælpe flygtninge med at finde deres familier samt indhente information om kompetencer, der kan bruges i lejrene. Der vil køre infoskærme med nyheder fra deres område, og de vil også blive oplyst om hygiejne. Desuden er der en jobcentral, som skal hjælpe med at koordinere hjælpearbejde. Det hele er indbygget i en container, som kan opbevare ejendele, så flygtninge kan passe på deres værdier.

Og førstepladsen går til…

Førstepladsen gik til gruppe 1 med deres ISU enhed og andenpladsen gik til gruppe 3 med deres RES bag.

Se mange flere billeder fra den spændende dag nedenfor

Folk sidder klar til præmieoverrækkelsen

Folk sidder klar til præmieoverrækkelsen

Det seje vinderhold

Det seje vinderhold

image-2.jpg
Anders Lund Madsen interviewer vinderne

Anders Lund Madsen interviewer vinderne

Erhvervsuddannelsernes kvikkeste hoveder er samlet til Folkemødet

Folkemødet på Bornholm er godt i gang. I mandags satte Thomas Rindel, fra Fremtidens Maritime Håndværker, Den Brændende Platform i gang, som er en del af årets Innovation Camp. Campen består af 44 super dygtige elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne hos skolerne Mercantec, SOPU København Nordsjælland, TEC, NEXT Uddannelse København og EUC Syd.

Eleverne kommer fra vidt forskellige uddannelser, som blandt andet omfatter social og sundhedsassistenter, elektrikere, finmekanikere, industriteknikere, datateknikere, vvs- og energispecialister og tekniske designere. Formålet med campen er derfor også, at eleverne skal lære at arbejde på tværs af deres faglige baggrunde. Du kan se talen her.

Store forventninger

De seje elever og lærlinge har fået til opgave at undersøge, hvilke velfærdsteknologiske produkter eller løsninger, der kan hjælpe sårbare flygtninge i den første tid i en interimistisk flygtningelejr. På trods af den svære opgave er der store forventninger til de dygtige unge.

Løsningen har til formål at afhjælpe utryghed og/eller lindre fysiske eller psykiske skader og traumer. Desuden er der stillet flere krav til løsningen. Den skal blandt andet kunne rummes i en container, der kan fragtes på et skib og den skal kunne betjenes af alternative energikilder.

Der bliver lagt masser af timer i projekterne, og det bliver derfor spændende at se, hvem den vindende gruppe bliver. Det kan derfor kun anbefales at tage forbi DI's stand i morgen, fredag, når grupperne præsenteres deres resultater og præmien bliver overrakt.

Nedenfor kan du se billeder fra elevernes projekter og andre aktiviteter.

IMG_0044
Grupperne knokler med deres projekter

Grupperne knokler med deres projekter

Der gives feedback på gruppernes innovationsprojekter

Der gives feedback på gruppernes innovationsprojekter

Nikon billeder 731
For at komme lidt væk fra projekterne, har eleverne og lærlingene været ude at rappelle. Aktiviteten handler også om at flytte grænser

For at komme lidt væk fra projekterne, har eleverne og lærlingene været ude at rappelle. Aktiviteten handler også om at flytte grænser

image (4)
Eleverne har været ude at skyde med meloner. Øvelsen går ud på at lære at samarbejde

Eleverne har været ude at skyde med meloner. Øvelsen går ud på at lære at samarbejde

Du kan se flere billeder og videoer på Innovation Camp 2016's Facebook side.

Workshop i FMH: vindmølleprojekt og førerløse skibe

I Fremtidens Maritime Håndværker arbejder vi på at skabe større interesse for det maritime erhverv og for erhvervsuddannelser til de maritime virksomheder. Det blev der også arbejdet på i går, da der blev afholdt workshop hos TEC i Ballerup. Projektmedarbejdere fra FMH, faglærere fra TEC og NEXT Uddannelse København og virksomhedsrepræsentanter fra MAN Diesel & Turbo, Pres-Vac og Hans Buch var med til workshoppen.

Formålet var, at skabe netværk og samarbejde mellem skolerne, den maritime service branche og industri. Hensigten med workshoppen var også, at virksomheder og lærere fra skolerne skulle brainstorme på mulige projekter, som kan bruges til at give grundforløbene en maritim toning - og her kom der masser af gode ideer!

Der blev blandt andet kigget på et vindmølleprojekt, som NEXT Uddannelse København har stået for. Her har opgaven været at bygge en mini-vindmølle, som kan lave energi og derved oplade en mobiltelefon.

Desuden var der arbejdet med materialeforståelse ved at bygge fly. Faktisk er den aerodynamik som er i vingerne på flyet, den samme som også er i vindmøller! Vinderne af det bedst byggede fly, i det tidligere projekt, havde fået en tur i et rigtigt fly med piloten, som ses på billederne - det er vist ikke så tit, at man får lov til det på en uddannelse.

Derudover blev der snakket om førerløse skibe og meget mere. Alt i alt en super interessant dag, hvor der kom en masse spændende projekter på banen. Du kan ee billeder fra workshoppen herunder.

IMG_0030.jpg

Vindmølleprojektet fra NEXT Uddannelser København

IMG_0033

Projekter fra arbejde med materialelære

IMG_0034

Piloten fortæller om det tidligere projekt

IMG_0036

Der bliver snakket om førerløse skibe

DM i Skills 2016

I sidste uge konkurrerede 350 dygtige erhvervsskolelever i 36 fag. DM i Skills løb nemlig af stablen fra 4.–6. februar, som i år blev afholdt i Messe C i Fredericia.

Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills er Danmarks største uddannelsesevent. I år kom der mere end 60.000 besøgende til eventet i løbet af de tre dage. Besøgstallet er kun overgået af DM i Skills 2015, hvor der kom 68.000 besøgende. I løbet af de tre dage dystede omkring 350 erhvervsskolelever i 36 forskellige fag. I blandt disse fag kunne man blandt andet se elever, der konkurrerede i fagene industritekniker, automatiktekniker, elektriker og smed.

LÆS OGSÅ: Industritekniker: Gode muligheder for videreuddannelse

Disse erhvervsuddannelser er vigtige at fokusere på. Det er super godt at vise, at der er en masse kompetente unge, som tager en erhvervsuddannelse. Årsagen til dette er, at sker der ikke en ændring, vil der i 2025 mangle 30.000 faglærte inden for de tekniske fag. Derfor er det også nogle uddannelser, som byder på masser af gode muligheder for job og desuden også videreuddannelse.

Erhvervsuddannelser er fyldt med dygtige unge

En af de vigtige grunde til afholdelsen af DM i Skills er netop at gøre folk opmærksomme på de mange muligheder, der er ved at tage en erhvervsuddannelse. Et ønske er blandt andet at flere skal vide, at der også findes mange gode muligheder for at tage en videreuddannelse som faglært.

Eventet er åbent for alle, og det er en god mulighed for at lære mere om uddannelsen. Hvis du ikke havde mulighed for at deltage til DM i Skills, afholdes der Copenhagen Skills i Bella Centret d. 26.-27. oktober 2016. Her har du også mulighed for at prøve kræfter med en masse fag og møde nogle super dygtige elever fra erhvervsskolerne.

Til DM i Skills stod statsminister Lars Løkke Rasmussen for præmieoverrækkelsen til de dygtige vindere. Du kan læse meget mere om DM i Skills på deres hjemmeside eller på Facebook.

Fremtidens Maritime Håndværker skal skaffe flere unge til de tekniske og maritime fag

Under årets Danish Maritime Fair, som i år fandt sted i Lokomotivværkstedet i København, søsatte Europas Maritime Udviklingscenter projektet ”Fremtidens Maritime Håndværker” med støtte fra Vækstforum Hovedstaden. Anledningen er blandt andet, at både branche, uddannelser og myndigheder er enige om, at der er behov for at tilpasse og forny de maritime erhvervsuddannelser. Virksomhederne må nemlig ofte takke nej til ordrer som følge af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Problemet skal blandt andet løses ved at udbrede kendskabet til jobmulighederne i den maritime branche, så optaget øges, og virksomhederne rustes til at følge med den stigende efterspørgsel. Desuden skal uddannelserne skærpe kravene til de studerende, så kompetenceniveauet forbedres og kan matche kravene i branchen.

Ukendte karrieremuligheder

Jette Mølholm er med i den styregruppe, der står bag projektet. Hun er programchef for KEA Teknik, og hun mener, at den største udfordring er, at mange unge ikke kender til de gode karrieremuligheder, som branchen kan tilbyde.

Jette-Mølholm_1-1170x731.jpg

”De unge kan ikke se sig selv i Det Blå Danmark, og mange er heller ikke opmærksomme på, at arbejde i den maritime industri ikke nødvendigvis skal foregå om bord på et skib. De ved ikke, at der også er masser af arbejde på land,” siger Jette Mølholm til Søfart.

Hun peger på, at erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække de unge på grund af et imageproblem. Hun bakkes op af Danske Maritime, som mener, at de unge mangler viden om karrieremulighederne.

En mulig løsning er at oplyse de unge om, at den maritime industri er i kraftig vækst. Blandt andet er retrofitting og vedligehold et stort set ukendt vækstmarked, og ifølge Danske Maritimes administrerende direktør, Jenny Braat, skal branche, uddannelser og myndigheder handle nu, hvis man skal undgå mangel på arbejdskraft i en nær fremtid.

EZ_07-10-15_Fremtidens-Maritime-Handvrker_0162-1170x731.jpg

Flere unge på erhvervsuddannelserne

Region Hovedstaden samarbejder med virksomhederne og uddannelserne om tiltag, der skal øge optaget på de relevante tekniske uddannelser. Det sker i samarbejde med blandt andet Dansk Metal, Danske Maritime og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som hører under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Dansk Metal mener, at der allerede nu skal sættes ind mod mangel på dygtige metalarbejdere. Det skal blandt andet ske ved at skabe flere praktikpladser og øget samarbejde mellem brancheforening og uddannelser, så uddannelserne bliver mere tidssvarende.

Virksomheden Man Diesel & Turbo ønsker at optage flere unge studerende til den martime branche.

EZ_07-10-15_Fremtidens-Maritime-Handvrker_0260-1170x731.jpg

Men ifølge direktør Poul Knudsgaard er problemet, at der både er mangel på praktikpladser og unge, som vil i praktik. Poul Knudsgaard mener, at lærlingeuddannelsens image skal styrkes ved at tale med forældrene, så man åbner de unges øjne for, at de maritime fag er andet end værftslukninger og håbløshed. Poul Knudsgaard foreslår også jobrotation af skibsmontører rundt om i landet.

publiceret d. 7. oktober 2015 kilde: http://www.soefart.dk/?art=7243    

Mærk stemningen til kick-off arrangementet

Fremtidens Maritime Håndværker galleri

Var du ikke tilstede ved Fremtidens Maritime Håndværkers kick-off arrangement og har du allerede læst gennemgangen i de tidligere indlæg? Hvis du ikke har det, kan de findes lige her:

Måske har du læst gennemgangen, men du savner nogle billeder? Frygt ej. Vi har samlet nogle stemningsbilleder i nedenstående galleri.

 

Fremtidens Maritime Håndværker Kick-off konference 3:3

Projekt Fremtidens Maritime Håndværker

Vi har samlet en række billeder fra kick-off konferencen som du kan finde HER

Den tredje og sidste session på kick-off konferencen for projekt Fremtidens Maritime Håndværker startede med indlæg fra Jan Boyesen, udviklingschef hos Lead Partner Maritime Development Center

Jan gav en præsentation af projekt Fremtidens Maritime Håndværker. Du kan finde Jans præsentation her:

Præsentation

Næste mand på talerstolen var Morten Emborg, Vicedirektør hos TEC.

Morten-Emborg_1-1170x731.jpg

Da Morten kommer fra erhvervsuddannelsen TEC, var det naturligt at han talte om erhvervsskolernes konkrete indsats og målsætninger med deltagelse i projekt Fremtidens Maritime Håndværker.

Morten valgte ikke at bruge bruge en præsentation, så her skulle du have været til arrangementet.

Dernæst kom Marianne Eltong Gade, Projektleder i Danske MAritime

Marianne-Gade_1-1170x731.jpg

Marianne fortalte omkring praktikpladsudfordringen i den maritime sektor samt arbejdet med det i projektet.

Du kan finde Mariannes præsentation her:

Præsentation

Sidste oplægsholder var Jette Mølholm, som kom med en utrolig energisk præsentation, som du burde have oplevet.

Jette-Mølholm_1-1170x731.jpg

Jette fortalte om synliggørelse af uddannelse- og karrieremuligheder efter en erhvervsuddannelse.

Jettes præsentation kan du finde her:

Præsentation

Fremtidens Maritime Håndværker Kick-off konference 2:3

2. session: Initiativer der skaber løsninger

Vi har samlet en række billeder fra kick-off konferencen som du kan finde HER

Den anden session af Fremtidens Maritime Håndværkers Kick-off konference startede med indlæg fra Maria Nørby, kontorchef i Undervisningsministeriet

Maria talte om erhvervsskolereformens løsning på udfordringerne med omdømme, frafald og mangel på praktikpladser

Du kan finde Marias præsentation her:

Præsentation

Anden og sidste oplægsholder i session 2 var Poul Knudsgaard, direktør i MAN Diesel & Turbo. Undrer du dig over billedet, så skyldes det, at Poul var meget aktiv i sin præsentation, så han var svær at fange stående stille.

Poul talte om en lærlingekoordinator, som var delt af flere virksomheder i Nordjylland. Derudover fortalte han om de erfaringer som MAN Diesen & Turbo havde med lærlingekoordinatoren.

Du kan finde Pouls præsentation her:

Præsentation

Vil du også vide mere om session 3, kan du se nedenunder:

Fremtidens Maritime Håndværker Kick-off konference 1:3

Den 6. oktober 2015 afholdte vi projekt Fremtidens Maritime Håndværkers første rigtige konference. Dagen bød på en masse gode oplæg fra mange forskellige interessenter i den maritime industri.

Programmet var delt op i tre sessioner:

  • Fremtidens udfordringer og efterspørgsel på kompetence
  • Initiativer skaber løsninger
  • Projekt Fremtidens Maritime Håndværker

Hver enkelte session har sit eget indlæg, så leder du efter materiale fra konferencen, så klik eventuelt på kategorien 'arrangement' til højre, eller kig helt nede i bunden, hvor relaterede indlæg kan ses.

Vi har samlet en række billeder fra kick-off konferencen som du kan finde HER

Fremtidens udfordringer og efterspørgsel på kompetence

Første mand på talerstolen var Lars Gaardhøj, formand for Erhvervs- og vækstudvalget.

Lars talte om de Regionale udfordringer med erhvervsuddannelser og praktikpladser. Her i blandt nævnte han, at inden for de næste par år vil der komme til at mangle 5000 faglært arbejdskraft, men allerede nu mangler virksomhederne faktisk kvalificeret arbejdskraft. Region Hovedstaden forsøger at gøre noget ved udfordringen ved at støtte et projekt som Fremtidens Maritime Håndværker.

Lars havde valgt at lave sit oplæg uden powerpoint, så der skulle du have været der.

Anden taler på pinden var Jenny N. Braat, administrerende direktør i Danske Maritime.

Jenny talte om efterspørgslen i den maritime industri. Herunder hvilke kompetencer, der er behov for i den maritime industri, og at virksomheder faktisk er nødt til at sige nej til nogle opgaver fordi de mangler medarbejdere med en faglig teknisk uddannelse.

Modsat Lars havde Jenny valgt at bruge et powerpoint. Er du derfor interesseret i at vide mere, kan du læse det her:

Præsentation

Tredje oplægsholder var Torben Andresen Lindhardt, uddannelses- og IKT-sekretariatet i Dansk Metal.

Torben fortalte om det fremtidige behov for erhvervsuddannede i Danmark. Torben satte blandt andet fokus på, hvad der betyder noget, når unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Torben havde også medbragt et powerpoint præsentation, som du kan finde her:

Præsentation

Fjerde og anden sidste mand i spotlyset var Per Sønderstrup, kontorchef i Søfartsstyrelsen

Per talte om behovet for maritime kompetencer i fremtidens Blå Danmark, her i blandt, hvordan projekt Fremtidens Maritime Håndværker passer ind i vækstplanen for Det Blå Danmark. Per Sønderstrups præsentation kan findes her:

Præsentation

Sidste mand på talerstolen var Sune Rahn, Chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sune talte om de håndværksmæssige færdigheder og de maritime uddannelser. Sune kom blandt andet ind på, hvad en maritimt uddannet egentlig er. Du kan finde Sunes præsentation her:

Præsentation

Er du interesseret i at læse om session 2 og 3, kan du finde dem nederst på siden - eller ved at klikke på kategori: 'arrangement' ude til højre.